Ketonopløsningsmidler er en klasse af organiske forbindelser karakteriseret ved tilstedeværelsen af en carbonylgruppe (C=O) i deres molekylære struktur. De er kendt for deres fremragende opløsningsevne og er meget udbredt i industriel produktion. Almindelige eksempler omfatter acetone, methylethylketon (MEK), methylisobutylketon (MIBK), cyclohexanon, 2-pentanon og diisobutylketon. Fordi disse opløsningsmidler varierer i deres molekylære struktur og kulstofkædelængde, adskiller de sig med hensyn til kogepunkt, fordampningshastighed, opløselighed og kemiske egenskaber; den bedst egnede type kan vælges ud fra specifikke produktionskrav.
Ketonopløsningsmidler er generelt i stand til at opløse en lang række harpikser, blæk, belægninger og andre organiske stoffer. Deres specifikke fordampningsegenskaber og solvens gør dem velegnede til forskellige industrielle processer. For eksempel bruges acetone - som har en høj fordampningshastighed og stærk opløsningsevne - ofte til rengøring og opløsning af organiske materialer. Methylethylketon er almindeligt anvendt i produktionen af belægninger, blæk og klæbemidler. Methylisobutylketon bruges ofte til opløsning af harpikser og i visse ekstraktionsprocesser. Cyclohexanon, med dets højere kogepunkt og relativt langsommere fordampningshastighed, er almindeligt anvendt til fremstilling af belægninger og syntetiske materialer. Den specifikke anvendelse af et givet opløsningsmiddel afhænger af faktorer såsom dets renhed, formuleringskrav og procesbetingelser.
Valg af et ketonopløsningsmiddel kræver en omfattende evaluering af faktorer, herunder opløsningsevne, fordampningshastighed, driftstemperatur, materialekompatibilitet og omkostninger. Opløsningsmidler med hurtigere fordampningshastigheder kan forkorte tørretiden, selvom de også kan føre til højere opløsningsmiddeltab. Omvendt kan opløsningsmidler med langsommere fordampningshastigheder forlænge udjævningstiden for et system, selvom dette kan reducere tørringseffektiviteten. Desuden er de mest almindelige ketonopløsningsmidler brandfarlige, og nogle kan udgøre sundhedsrisici; derfor er det vigtigt at sikre korrekt ventilation, brandsikkerhed og brug af personlige værnemidler under opbevaring og håndtering, mens man nøje overholder retningslinjerne i produktets sikkerhedsdatablad (SDS).