Testprocessen for amidbaserede opløsningsmidler omfatter primært prøveindsamling, visuel inspektion, bestemmelse af fysisk-kemiske egenskaber, urenhedsanalyse og endelig evaluering. Almindelige stoffer, der er genstand for en sådan test, omfatter N,N-dimethylformamid (DMF), N,N-dimethylacetamid (DMAC) og N-methyl-2-pyrrolidon (NMP). Før testning er det vigtigt at verificere produktnavn, batchnummer, specifikationer og testkrav. Repræsentative prøver skal indsamles i overensstemmelse med etablerede procedurer, idet man skal passe på at forhindre forurening med fugt eller andre urenheder. Efterfølgende undersøges prøverne for farve, klarhed, tilstedeværelse af suspenderet stof eller usædvanlige lugte; emballageetiketter og relevant kvalitetsdokumentation verificeres også for at etablere et grundlag for yderligere analyse.
Under den fysisk-kemiske egenskabsvurdering måles typisk parametre som renhed, fugtindhold, surhed, farve, massefylde og kogeområde, afhængigt af den påtænkte anvendelse af produktet. Renheden kan bestemmes ved hjælp af teknikker som gaskromatografi (i overensstemmelse med gældende standarder), mens fugtindhold generelt analyseres via Karl Fischer-titreringsmetoden. Densitet måles ved hjælp af et densitometer, der opfylder de krævede standarder. Til applikationer, der er meget følsomme over for urenheder - såsom dem, der involverer elektroniske materialer, finkemikalier eller polymerbehandling - er det også nødvendigt at teste for metalioner, ikke-flygtige stoffer og andre specifikke urenheder som dikteret af proceskrav. Under hele testprocessen skal kalibrerede instrumenter og kompatible reagenser anvendes; endvidere kræves paralleltestning, blindprøver og omhyggelig registrering af rådata for at sikre pålideligheden og sporbarheden af resultaterne.
Når testen er afsluttet, sammenlignes resultaterne med produktets tekniske datablad (TDS), indkøbskontrakter eller relevante industristandarder for at afgøre, om prøven opfylder de specificerede krav. Hvis der opstår unormale resultater, bør prøveudtagningsprocessen, instrumentstatus, reagenskvalitet og analysemetoder undersøges. Om nødvendigt bør prøven genindsamles og gentestes, og det berørte parti skal isoleres og dokumenteres. Den endelige testrapport skal indeholde detaljer såsom prøveoplysninger, de testede parametre, de anvendte metoder, testresultaterne, kriterierne for evaluering og testdatoen. Da amidopløsningsmidler såsom DMF, DMAC og NMP udgør forskellige grader af sundhedsrisici, bør hele testprocessen udføres i et miljø med tilstrækkelig ventilation og passende beskyttelsesforanstaltninger. Ydermere skal prøver, væskeaffald og forurenede forbrugsstoffer håndteres i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsdatablade (SDS).
